Midtvejs i sæsonen
Her cirka midtvejs i sæsonen er det vel på sin plads med en generel status.
Vi har vundet over Brande MS, tabt til Ladies (men pokalen stod også for at skulle pudses ...) , og vi blev en klar nr. 2 i Juelsminde. Husk matchen hjemme mod Give MS d. 19.08.
Kvalifikationen til Ruder Cup starter allerede d. 12.08, så de der ligger til i kvalifikationen dertil skal sætte et kryds i kalenderen d. 02.10, hvor vi spiller hjemme.
Mht. den prestigefyldte Order of Merit føres A-rækken af Ole Højgaard tæt forfulgt af Henning Vejsig, hvor Henrik Weis i B-rækken har en mere komfortabel føring efter en række flotte resultater og markant nedgang i hcp. i foråret. Men pas på, sæsonen er slet ikke slut endnu !
Vi er idag cirka 60 betalende medlemmer, hvilket er en lille nedgang i forhold til sidste år, på trods af vi nedsatte minimumsgrænsen fra 21 til 18 år op til sæsonen. Husk nu at vise jer som gode ambassadører for vores klub ved at fortælle om de gode historier og det gode kammeratskab, vi har i klubben. Vi skulle gerne blive endnu flere næste år - og husk det er stadig muligt at blive medlem for reduceret kontingent.
H P Thomsen
I vores konkurrence om at komme tættest på flaget på hul 12, hvor præmien er en golfrejse for 2 til Frankfurt med billetter sponsoreret af Lufthansa, har H P Thomsen de bedste chancer med foreløbig 3 lodder i puljen, hvor der jo trækkes lod om gevinsten den sidste spilledag.

Sidst en lille historie fra det virkelige golfliv: Ron Ruston's drive på det svære (for nogle af os) 13 hul havnede i venstre fairwaybunker, hvorfra han da bare smed bolden 10 cm ind på green med et super slag med en kølle. Nu er der jo bare det ved det, at vi også har en puttekonkurrence kørende, hvor det "gælder" om at ligge lige udenfor green for at få så få puts som muligt. Ron's tørre kommentar til slaget var: "Jeg har lidt svært ved at styre længden fra sand".
Vi ses torsdag.
Captain




