Junior/ynglinge golf
- golf der rykker!
Om junior/ynglinge golf
Er golf en sport for unge mennesker? Svaret er "absolut ja!". Golf er et overdådigt ta' selv bord af positive ting; motion, frisk luft, naturoplevelser, koncentration, fin-motorik, grov-motorik, konkurrence, hygge på tværs af generationer, et godt og dopingfrit miljø, og ikke mindst super gode kammeratskaber. Glade Gyttegård-kaniner!
Junior- og ynglingeaktiviterne i Gyttegård sigter mod, at klubbens børn og unge skal have lyst til at dyrke sporten og kammeratskabet aktivt. Junior- og ynglingeaktiviteterne handler kun i meget lille grad om "teknisk træning", da den slags primært foregår under breddetræning. I stedet koncentrerer junior- og ynglingeaktiviteterne sig om at spille golf, og om at bringe klubbens børn og unge fra at være begyndere til at være etablerede golfspillere med tilladelse til at spille på alle baner alene.

